Forskel mellem versioner af "Hollandske Mølle"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Hollandske-Moelle1.jpg|400px | thumb|left|Hollandske Mølle]]
+
[[Billede:Hollandske-Moelle1.jpg|250px | thumb|left|Hollandske Mølle]]
 
[[Billede:B21106HollandskeM1968.jpg|Hollandske Mølle og lidt af Kongevejen i 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen|300px|thumb|right]]
 
[[Billede:B21106HollandskeM1968.jpg|Hollandske Mølle og lidt af Kongevejen i 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen|300px|thumb|right]]
  
 
Den 2. januar 1796 får tømrermester og møllebygger Andreas Jensen Hallander kongebevilling til at drive en hollandsk vindmølle ved Helsingør.
 
Den 2. januar 1796 får tømrermester og møllebygger Andreas Jensen Hallander kongebevilling til at drive en hollandsk vindmølle ved Helsingør.
 
'''Hollandske Mølle''' stod færdig i december 1800 - på "Ottosminde",  jorder købt af Ferdinand Anton Wolff. Ejeren fra 1804 Jens Otto Bagger, nåede ikke selv at tage skøde på møllen, inden han døde. I stedet blev den overdraget til hans enke, Madam Sophie Magdalene Bagger, som imidlertid kort efter overdrog møllen til bager Jens Forsberg, som igen solgte Ottosminde med mølle til Major Johan Christian Schultz, som drev den i 17 år, indtil han solgte den i 1828.
 
'''Hollandske Mølle''' stod færdig i december 1800 - på "Ottosminde",  jorder købt af Ferdinand Anton Wolff. Ejeren fra 1804 Jens Otto Bagger, nåede ikke selv at tage skøde på møllen, inden han døde. I stedet blev den overdraget til hans enke, Madam Sophie Magdalene Bagger, som imidlertid kort efter overdrog møllen til bager Jens Forsberg, som igen solgte Ottosminde med mølle til Major Johan Christian Schultz, som drev den i 17 år, indtil han solgte den i 1828.
[[Billede:B21280Hollandske19680606.jpg|200px|thumb|right|Hollandske Mølle rives ned. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 6/6 1968]]
+
 
 
I 1847 fik møller Rasmus Petersen skøde på ejendommen, og han indførte en række forbedringer, anlagde dampmølle og udvidere fabrikken.
 
I 1847 fik møller Rasmus Petersen skøde på ejendommen, og han indførte en række forbedringer, anlagde dampmølle og udvidere fabrikken.
  
Linje 10: Linje 10:
  
 
Det vakte en del harme og vemod hos en stor del af byens indbyggere, idet der på nedrivningstidspunktet var kræfter i gang i byen, som ville søge at rejse midler til istandsættelse og bevarelse af møllen, som betragtedes som et af byens vartegn ved indkørslen til byen.
 
Det vakte en del harme og vemod hos en stor del af byens indbyggere, idet der på nedrivningstidspunktet var kræfter i gang i byen, som ville søge at rejse midler til istandsættelse og bevarelse af møllen, som betragtedes som et af byens vartegn ved indkørslen til byen.
 
+
[[Billede:B21280Hollandske19680606.jpg|200px|thumb|right|Hollandske Mølle rives ned. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 6/6 1968]]
 
Ved nedlæggelsen af brødfabrikken i 2004 forsvandt samtidig de karakteristiske brødbiler fra byens gader. De havde leveret Møllens Rugbrød til byens bagere og havde indtil de store brødfabrikanter trængte sig frem, været stort set eneleverandør af rugbrød i det meste af Nordsjælland.
 
Ved nedlæggelsen af brødfabrikken i 2004 forsvandt samtidig de karakteristiske brødbiler fra byens gader. De havde leveret Møllens Rugbrød til byens bagere og havde indtil de store brødfabrikanter trængte sig frem, været stort set eneleverandør af rugbrød i det meste af Nordsjælland.
  

Versionen fra 2. maj 2023, 09:12

Hollandske Mølle
Hollandske Mølle og lidt af Kongevejen i 1968. Foto: Jørgen Rubæk Hansen

Den 2. januar 1796 får tømrermester og møllebygger Andreas Jensen Hallander kongebevilling til at drive en hollandsk vindmølle ved Helsingør. Hollandske Mølle stod færdig i december 1800 - på "Ottosminde", jorder købt af Ferdinand Anton Wolff. Ejeren fra 1804 Jens Otto Bagger, nåede ikke selv at tage skøde på møllen, inden han døde. I stedet blev den overdraget til hans enke, Madam Sophie Magdalene Bagger, som imidlertid kort efter overdrog møllen til bager Jens Forsberg, som igen solgte Ottosminde med mølle til Major Johan Christian Schultz, som drev den i 17 år, indtil han solgte den i 1828.

I 1847 fik møller Rasmus Petersen skøde på ejendommen, og han indførte en række forbedringer, anlagde dampmølle og udvidere fabrikken.

Fra 1875 var Hollandske Mølle i møller A. H. Qvistgaards eje. Han drev den i en lang årrække indtil han i 1913 solgte den til sin søn, V.B. Qvistgaard, og svigersøn, C.J. Kallenbach. Disse ejede møllen helt frem til brødfabrikken blev nedlagt i 2004. Men allerede da var den gamle vindmølle blevet revet ned. Det skete i 1968, da møllens ejer ikke længere formåede at vedligeholde den. Da Helsingør Købstadskommune sagde nej til at hjælpe med vedligeholdelsen, blev den sidste af Helsingørs mange møller revet ned.

Det vakte en del harme og vemod hos en stor del af byens indbyggere, idet der på nedrivningstidspunktet var kræfter i gang i byen, som ville søge at rejse midler til istandsættelse og bevarelse af møllen, som betragtedes som et af byens vartegn ved indkørslen til byen.

Hollandske Mølle rives ned. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 6/6 1968

Ved nedlæggelsen af brødfabrikken i 2004 forsvandt samtidig de karakteristiske brødbiler fra byens gader. De havde leveret Møllens Rugbrød til byens bagere og havde indtil de store brødfabrikanter trængte sig frem, været stort set eneleverandør af rugbrød i det meste af Nordsjælland.

Indtil en gang i 1960erne var der også brødudsalg ved Hollandske Mølle, ligesom der var postindleveringssted i butikken. Man var ikke i tvivl, når man nærmede sig Hollandske Mølle, med den dejlige duft af friskbagt rugbrød. Den duft savner man, når man køber rugbrød i dag, ofte i plasticposer i supermarkedet. End ikke bagerens hjemmebagte rugbrød kan vække minderne om duften fra møllen.

Butikken solgte også korn- og foderstoffer, kartofler m.v., og fra selve møllen kunne gårdene omkring byen købe malt til dyrefoder.

Som et curiosum kan det nævnes, at en af møllestenene i dag fungerer som havebord i Naverhulen Sct. Anna Gade 21.


Litteratur

Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere (Fra Frederiksborg Amt, 1955)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.