Sophie Brahes Gade 5

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 8. feb 2022, 14:35 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (→‎Hjørneejendom fra 1835: MIndre ting)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Ejendommen på [Stengade 77]] runder hjørnet i et ”smigfag” og fortsætter på Sophie Brahes Gade med indgang 5 A. Efter den følger en selvstændig bygning, 5 B og endelig en gavlendt bygning, 5 C. Der er der tale om tre forskellige bygninger. Men det er A og B, der hører til den gamle ejendom.

Hjørneejendom fra 1835

Stengade 77 og Sophie Brahes Gade 5. Foto fra december 2021.

Tidligere lå en på Stengade 77 en bygning på én etage, opført i bindingsværk og som kunne registreres allerede i 1704. Det var Arendt van Deurs gård. Når man fra Stengade 77 rundede Sophie Brahes Gade 5, lå ligeledes et sidehus i bindingsværk, opført mellem 1736 og 1761. Premierløjtnant v. Lemmick lod i 1835 et nyt hjørnehus i 3 etager opføre ud til Stengade, og det er den ejendom, som vi ser i dag. Bygningen mod Stengade er på 5 fag, og efter ”smigfaget” på hjørnet er der 4 fag ud mod Sophie Brahes Gade (5 A). Sidehuset var oprindelig på 12 fag bindingsværk i 2 etager ud mod Sophie Brahes Gade, men de 5 fag blev revet ned ved ombygningen i 1835. Det skete for at bygningen på Stengade 77 kunne danne en samlet ejendom, som rundede hjørnet. Tilbage er i dag de 7 fag af den oprindelige bygning, som udgør det nuværende bindingsværkshus (5 B). Premierløjtnant v. Lemmick steg i graderne og blev senere kaptajn, oberstløjtnant og generalmajor. På et tidspunkt blev en kvist fjernet, og ejendommen blev overpudset på en sådan måde, at bindingsværket er markeret.

Bygningen ved siden af har vender gavlen ud mod Sophie Brages Gade (5 C). Den er opført i 11 fags bindingsværk og er senere blevet overpudset. Den har ikke tilknytning til den gamle ejendom i nr. 5 A og B.

Ejere, beboere og forretninger

Arendt van Deur er registreret som ejer i 1736 og i 1761 en oberstløjtnant Ochsen. Fra 1771-1781 er generalauditør Lassen opført som ejer, og fra 1791 læge og justitsråd Christian Jacob Theophilus de Meza (1756-1844). Han var den første overlæge ved Øresunds og Helsingørs Sygehospital og blev senere ”stadsfysicus”. Mest kendt er nok hans søn, Christian Julius de Meza (1792-1865). Han blev uddannet i militæret og var overgeneral, da han i 2. Slesvigske Krig i 1864 lod soldaterne rømme fra Dannevirke og føre dem til Dybbøl. En beslutning, der førte til hans afsked. I årene 1801-1811 står pastor og bogtrykker Elias Lauritz Grüner anført som ejer. I året 1817 figurerer kammerherre v. Hauch som ejer, og fra 1827 optræder overlægen de Meza atter på adressen, indtil v. Lemmick i 1835 overtager ejendommen og lader den bygge om. Han figurerer på adressen indtil 1867.

Vejviseren kan fra 1918 oplyse om, at ejendommen fra 1835 rummer erhverv, såsom vejer og måler, flytte- og vognmænd, damefrisør, læge, arkitekter, møbelpolstrer, købmand, restauratør, advokater, helsekostforretning, modetøj, ejendomsmægler, antikvitetshandler og galleri.

Litteratur

Kenno Pedersen. Gader og stræder i mands minde. Bjergegade/Torvegade/Kirkestræde/ Hestemøllestræde/Sophie Brahes Gade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2006.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.